Om mig

Tine Wilcken Mortensen

Jeg er født i 1983 og uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2013. Jeg er autoriseret af Psykolognævnet i 2016, og medlem af Dansk Psykologforening. Som medlem har jeg pligt til at udøve mit virke i overensstemmelse med psykologernes fælles nordiske fagetiske principper. De fire etiske principper er; Respekt, Kompetence, Ansvar og Integritet.

Jeg er passioneret omkring psykologien og dens væsen, og hvordan jeg kan bruge den til at hjælpe dig til et meningsfuldt liv. Jeg oplever det som et særligt privilegie at få indblik i de inderste, ofte svære tanker, så jeg er meget optaget af at møde dig og dine tanker og følelser med varme, nærvær og tryghed.

Få hjælp til at finde ro og mening
– i dig selv og i tilværelsen

Privat


Jeg bor på Amager med min kæreste og vores datter på 1 år. Efter barslen med vores datter tog jeg springet og startede op som selvstændig i et psykologfællesskab med 8 andre psykologer.
Jeg er meget optaget af balancen imellem arbejdsliv og privatliv og hvad der giver næring i tilværelsen og hvad der tager energi.
Som mange andre øver jeg mig hver dag i at leve med det grundlæggende livsvilkår, at livet både er smukt, meningsfyldt og dejligt - men indimellem også svært, smertefuldt og uretfærdigt.

Arbejdserfaring og Uddannelse


2024-nu: Privatpraktiserende psykolog og stifter af virksomheden dinpsykolog.dk v/Tine Wilcken.

2020-23: Psykolog i privat virksomhed. Samtaleterapi, gruppeforløb og konsulentopgaver indenfor både almenpsykologiske- og beskæftigelsesrettede problemstillinger.

2013-19: Psykolog på børne- og ungeområdet i det kommunale. Samtaler, rådgivning, udredning, gruppeforløb med børn, forældre og professionelle.

2016: Autoriseret hos Psykolognævnet. Autorisations nr.: 2016-6410-32834.

2013: Cand. psych., Københavns Universitet